Citalopram: QTc-forlængelse fra > 600 mg (TOXBASE/LITFL-kriterium for aktivt kul), dosis-kontinuerlig effekt. Kramper rapporteret fra > 400 mg uden samtidig indtag, median 800 mg. Risikoen 15x øget ved kombi med TCA eller venlafaxin
Escitalopram: antages konventionelt halvdelen af citalopram (> 300 mg), men QT-risikoprofilen er omdiskuteret. FDA udsendte ikke samme advarsel
Sertralin, fluoxetin, paroxetin: bred terapeutisk margin. Symptomer typisk > 2 g
Letalitet ved monointoksikation lav, men øges væsentligt ved kombination
Observation minimum 12 timer, længere ved store doser
Bevidsthedsniveau, temperatur (serotonergt syndrom)
Antidot
Ingen specifik antidot. Cyproheptadin kan overvejes ved svært serotonergt syndrom (off-label, konferer Giftlinjen). Aktivt kul ved fremmøde inden for 1 time fra indtag.
Indikationer for intensiv
QTc > 500 ms eller bredkomplekset arytmi
Recidiverende kramper
Hæmodynamisk instabilitet
Bevidsthedsfald (GCS ≤ 12) eller respirationsdepression
Svært serotonergt syndrom med temperatur > 39 °C
Fælder
Citalopram har forsinket QT-progression. Observer 12 timer selv ved asymptomatisk patient
Fluoxetin og dens metabolit norfluoxetin har lang halveringstid (uger). Symptomer kan recidivere
Serotonergt syndrom forveksles ofte med malignt neuroleptika-syndrom. Medicinhistorik er afgørende
Hurtig progression: stabil patient kan blive kritisk inden for minutter
Monitorering
Kontinuerlig EKG-overvågning. QRS-bredde er nøgleparameter
Blodgas: acidose forværrer kardiotoksicitet
Elektrolytter, kreatinin, blodsæke
Bevidsthedsniveau, temperatur
Antidot
Natriumbikarbonat IV ved QRS > 100 ms eller hypotension. Giftlinjen rådgiver om regime og endepunkt. Aktivt kul inden for 1–2 timer. Benzodiazepin ved kramper.
Indikationer for intensiv
QRS > 100 ms
Kramper
Hypotension, arytmi
Bevidsthedsfald (GCS ≤ 12)
Acidose
Alle med TCA-OD > terapeutisk døgndosis: telemetri minimum 6 timer
Fælder
Patient kan være vågen ved fremmøde og kollapse inden for 30 minutter
Flumazenil kontraindiceret ved blandet TCA-benzo-OD (krampe-udløser)
Anticholinerg ileus kan forsinke aktivt kuls effekt
Toksisk dosis
450 mg/d: maksimal terapeutisk dosis. Krampe-risiko stiger derefter
Median krampe-dosis i XR-OD-studier: ~4 g. Symptomer ofte uden forudgående advarsel
> 9 g: livstruende, fatale tilfælde rapporteret
Snæver terapeutisk margin sammenlignet med øvrige antidepressiva
Toksidrom
0–4 t (IR): Takykardi, tremor, agitation, kvalme, hypertension
4–24 t (XR/depot): Kramper kan debutere sent
Kramper ses i 10–20 % af OD. Ofte initialpræsentation, kan være status epilepticus
QRS-breddning, QT-forlængelse, ventrikulær arytmi ved store doser
Sjældent: serotonergt syndrom
Monitorering
Kontinuerlig EKG (QRS, QTc)
Bevidsthedsniveau, krampe-observation
Elektrolytter, blodgas
Observation minimum 24 t ved depot pga. sen krampe-debut
Antidot
Ingen specifik. Benzodiazepin er førstevalg ved kramper. Natriumbikarbonat ved QRS > 100 ms. Lipidemulsion (intralipid) kan overvejes ved refraktær kardiotoksicitet (konferer Giftlinjen). Aktivt kul ved fremmøde inden for 1–2 t.
Indikationer for intensiv
Kramper, særligt status epilepticus
QRS > 100 ms eller ventrikulær arytmi
Hæmodynamisk instabilitet
Bevidsthedsfald
Fælder
Depotpræparater (XR). Sen krampe-debut, op til 24 t efter indtag
Krampe-tærsklen sænkes væsentligt. Også ved terapeutisk overdosering
Flumazenil kontraindiceret ved blandingsforgiftning. Bupropion sænker krampe-tærskel yderligere
Falsk-positiv amfetamin i urin-screening
Antipsykotika
Toksisk dosis
> 3 g: svær sedation, hypotension
> 10 g: potentielt fatal
Stor inter-individuel variation, børn og benzo-naïve patienter er skørere
Toksidrom
0–4 t: Sedation (kan være udtalt), takykardi, hypotension, anticholinerge symptomer
Ingen specifik. Understøttende behandling. Flumazenil kontraindiceret ved usikker blandingsforgiftning.
Indikationer for intensiv
Bevidsthedsfald med behov for luftvejsbeskyttelse
QTc > 500 ms eller arytmi
Hæmodynamisk instabilitet
Fælder
Sedation kan vare 24–36 timer. Pas på med tidlig udskrivelse
Anticholinerg ileus kan retentionere medicinen og forlænge absorption
QTc-forlængelse forsinket, ofte maks. Efter 6–12 t
Toksisk dosis
> 300 mg: svær sedation
> 1 g: betydelig risiko, indlæggelse obligatorisk; fatale tilfælde rapporteret, men overlevelse beskrevet ved højere doser med understøttende behandling
Toksidrom
Sedation, somnolens (kan være fluktuerende)
Takykardi, hypotension
Mild anticholinerg (mydriasis, takykardi)
Hyperglykæmi, evt. ketoacidose ved disponerede
EPS sjældent ved isoleret OD
Monitorering
EKG (rutinemæssigt, men sjældent abnormt)
Blodsæke. Husk hyperglykæmi-risiko
Bevidsthedsniveau, RF, SpO&sub2;
Observation 12 t
Antidot
Ingen specifik. Understøttende behandling. Insulin/væske ved ketoacidose.
Indikationer for intensiv
Bevidsthedsfald med kompromitteret luftvej
Diabetisk ketoacidose
Kombi med opioider/benzo og respirationsdepression
Fælder
Bevidsthed kan fluktuere. Patient virker vågen, falder så tilbage i sedation
Hyperglykæmi kan vise sig først efter timer
Velotab (smeltetablet) har stort set samme biotilgængelighed og Tmax som standardtablet. Pas på misforståelsen om "hurtigere absorption"
Toksisk dosis
> 600 mg hos benzo-naïve: svær sedation, kramper
> 2,5 g: potentielt fatal
Tolerancen varierer voldsomt; patient i kronisk behandling tåler mere
Toksidrom
Tidligt (0–2 t): Sedation, hypersaliværing (kolinerg), takykardi (anticholinerg), miosis ofte
Aripiprazol > 1 g: overlevende tilfælde beskrevet ved understøttende behandling
Cariprazin: data sparsomme. Pga. Lang halveringstid ses forlængede symptomer
Letalitet ved monointoks meget lav
Toksidrom
Sedation, somnolens (mindre udtalt end ved fulde D2-antagonister)
Akathisi og agitation dominerer ofte. Kan paradoksalt forværres ved dosisøgning
Takykardi, mild hypotension
QT-forlængelse minimal (mindre risiko end fuld antagonist)
Mindre prolaktin-stigning end ved D2-antagonister (relevant langsigtet, ikke akut)
Sjældent: NMS, kramper
Monitorering
EKG: QTc (sjældent abnormt)
BT, bevidsthedsniveau, agitations-score
Observation 8–12 t (aripiprazol); længere ved cariprazin pga. metabolit-akkumulation
Antidot
Ingen specifik. Benzodiazepin ved akathisi og agitation. Biperiden ved akut dystoni (sjældnere ved partiel agonist). Understøttende behandling.
Indikationer for intensiv
Bevidsthedsfald med kompromitteret luftvej (sjældent)
NMS
QTc > 500 ms eller arytmi
Svær refraktær agitation
Fælder
Aripiprazol-induceret akathisi forveksles ofte med agitation eller forværret psykose. Pas på uhensigtsmæssig dosis-eskalering
Cariprazin har aktive metabolitter (DCAR, DDCAR). DDCAR har halveringstid 1–3 uger og er primær virkende stof ved steady state. Symptomer kan persistere/recidivere over uger
Aripiprazol-depot (Abilify Maintena®) virker over 4–6 uger
Partiel agonist-mekanisme betyder mindre kardiotoksicitet end klassiske antipsykotika. OD generelt overlevelig
Sent (12–72 t): Hyperammoniæmi-induceret encefalopati, hepatotoksicitet, pancreatit, cerebralt ødem, trombocytopeni
Hypocalcæmi, hyperammoniæmi, hypernatriæmi
Monitorering
S-Valproat (peak og trend)
Leverenzymer, ammonium, lactat, INR
Amylase, calcium, elektrolytter
Bevidsthedsniveau, RF
Observation 24–48 t pga. forsinket toksicitet (specielt depotpræparater)
Antidot
L-carnitin IV ved svær forgiftning, hyperammoniæmi eller hepatotoks (konferer Giftlinjen). Hæmodialyse ved meget høje niveauer (> 850 mg/L) eller refraktær encefalopati.
Indikationer for intensiv
Bevidsthedsfald (GCS ≤ 12)
Hyperammoniæmi-encefalopati
Hepatotoksicitet (INR > 2, ALAT > 1.000)
Hæmodynamisk instabilitet
Mistanke om cerebralt ødem
Fælder
Depotpræparater har sen peak (op til 12 t). Gentag måling
Ammonium-stigning ikke korreleret med leverenzym-stigning. Mål begge
Pancreatit kan komme uden klassiske symptomer
Trombocytopeni er reversibel men øger blødningsrisiko
Toksisk dosis
> 1 g: symptomatisk
> 4 g: kramper, kardiotoksicitet
Letalitet ved monointoksikation lav
Toksidrom
Ataksi, nystagmus, sedation
Kramper ved store doser
QRS-breddning kan ses (membranstabiliserende)
Sjældent: serotonergt syndrom-lignende billede
Monitorering
EKG (QRS, QTc)
Bevidsthedsniveau, neurologisk status
Observation 6–12 t
Antidot
Ingen specifik. Understøttende. Natriumbikarbonat ved QRS > 100 ms efter konference med Giftlinjen.
Indikationer for intensiv
Kramper
QRS > 100 ms eller arytmi
Bevidsthedsfald
Fælder
SJS/TEN-risiko gælder opstart og hurtig titrering. Ikke akut overdose
Ved ophold > 5 dage uden lamotrigin kræves re-titrering pga. udslætsrisiko
Observation minimum 24 t ved depot, op til 48 t ved store doser
Antidot
Ingen specifik. Multi-dosis aktivt kul (MDAC) effektivt pga. enterohepatisk recirkulation (konferer Giftlinjen). Natriumbikarbonat ved QRS > 100 ms. Hæmodialyse/hæmoperfusion ved svær refraktær toksicitet.
Indikationer for intensiv
Bevidsthedsfald (GCS ≤ 12) eller respirationsdepression
Kramper
QRS > 100 ms eller AV-blok
Hæmodynamisk instabilitet
Svær hyponatriæmi (< 120 mmol/L)
Fælder
Tegretol Retard® har sen og forlænget peak. Toksicitet kan udvikle sig over 24–72 t
Koma kan fluktuere. Patient virker bedre, falder tilbage
Bezoar-dannelse ved meget store indtag. Forsinket og forlænget absorption
Hyponatriæmi kan være vedvarende efter akut OD
Carbamazepin auto-inducerer egen metabolisme. Tolerance hos kroniske brugere, men ikke i akut OD
Benzodiazepiner og hypnotika
Toksisk dosis
Stor inter-individuel variation pga. tolerance
Benzo-naïve voksne: 10x normal døgndosis = svær sedation
Tolerante patienter tåler markant højere doser
Monointoks-letalitet meget lav. Kombi med opioider/alkohol er hovedrisikoen
Toksidrom
Sedation, somnolens, ataksi
Dysartri, nystagmus
Respirationsdepression (især ved kombi)
Mild hypotension, bradykardi
Pupiller typisk normale eller mid-size
Monitorering
RF, SpO&sub2;, bevidsthedsniveau
Vitale, BT
Observation 6–8 t (længere ved langtidsvirkende eller depot)
Antidot
Flumazenil reverserer benzo-effekt. Brug med stor forsigtighed. Kontraindiceret ved blandet OD med stoffer der sænker krampe-tærsklen (TCA, bupropion, kokain). Hos kronisk benzo-brugere kan udløse status epilepticus. Halveringstid kortere end de fleste benzo. Resedation kan ske.
Indikationer for intensiv
RF < 8 eller SpO&sub2; < 90 trods stimulation
Bevidsthedsfald med kompromitteret luftvej
Blandingsforgiftning med opioider
Fælder
Patient som vågner fra sedation kan gå tilbage i sedation, især med langtidsvirkende (diazepam, klopoxid)
Klopoxid (chlordiazepoxid) har metabolitter med halveringstid op til flere døgn. Akkumulation
Alprazolam og clonazepam kan være mere respiratorisk depressive end andre
Aldrig flumazenil ved kronisk benzo-brug uden grundig vurdering
Toksisk dosis
Zolpidem > 100 mg: svær sedation
Zopiclon > 75 mg: svær sedation
Letalitet ved monointoks meget lav, også ved doser > 500 mg
Toksidrom
Som benzodiazepin: sedation, ataksi, somnolens
Mindre respirationsdepression end klassiske benzo
Zolpidem: rapporteret somnambulisme og hallucinationer ved kombi alkohol
Zopiclon: ofte bitter metalsmag
Monitorering
Vitale, RF, SpO&sub2;
Observation 4–6 t (kort halveringstid)
Antidot
Flumazenil virker (binder samme GABA-bindingssted). Sjældent nødvendigt, samme forsigtighed som ved benzo.
Indikationer for intensiv
Sjældent. Hovedsageligt ved blandingsforgiftning.
Fælder
Hurtig halveringstid betyder ofte patient vågner spontant inden for få timer. Ikke en grund til at slappe af på obs
Kombination med opioider/alkohol er hovedrisikoen
Toksisk dosis
Pregabalin > 5 g: moderat sedation
Pregabalin > 8 g: svær sedation, mulig krampe-risiko
Gabapentin: typisk højere tærskel pga. mætbar absorption
Letalitet ved monointoks lav
Toksidrom
Sedation, ataksi, dysartri
Kramper (paradoksalt, oftest hos disponerede)
Sjældent: koma, respirationsdepression (alene)
Ved kombi opioid: alvorlig respirationsdepression, markant overdødelighed
Monitorering
RF, SpO&sub2;, bevidsthed
Nyrefunktion (pregabalin er renalt udskilt. Nedsat nyrefunktion forlænger effekt)
Observation 8–12 t
Antidot
Ingen specifik. Hæmodialyse fjerner pregabalin effektivt ved svær forgiftning + nyresvigt.
Indikationer for intensiv
Kramper
Respirationsdepression (oftest ved kombi)
Bevidsthedsfald
Fælder
Pregabalin har væsentligt misbrugspotentiale. Bl. Urinscreening og kombi-mistanke
Kombi opioid + pregabalin/gabapentin er rapporteret som hyppig årsag til overdødelighed
Pregabalin har lineær farmakokinetik. Modsat gabapentin som har mætbar absorption
Toksisk dosis
Heminevrin-kapsel = 192 mg. Abstinensregime typisk 9–15 kapsler i aftrappende døgndosis
Ingen veldefineret toksisk milligramtærskel. Risikoen afhænger stærkt af samtidig alkohol/sedativa og leverfunktion
Små mængder ud over ordineret dosis kan være farlige hos alkoholikere med cirrose
Toksidrom
Koma, respirationsdepression, hypotension og hypotermi (som ved barbiturat)
Øget sekret i øvre luftveje med aspirations- og pneumonirisiko
Dyb sedation kan glide umærket over i bevidsthedstab
Monitorering
RF, SpO&sub2;, bevidsthedsniveau og temperatur
Løbende vurdering af luftvej og svælgreflekser
Antidot
Ingen specifik. Understøttende behandling som ved barbiturat-OD: luftvej, ventilation og kredsløb.
Indikationer for intensiv
Respirationsdepression eller koma
Aspiration eller manglende luftvejsbeskyttelse
Kredsløbspåvirkning
Fælder
Kombination med alkohol eller sederende kan give fatal kardiorespiratorisk kollaps, også ved beskedne mængder
Aspiration kan være tavs hos den dybt sederede
Alkoholikere med leverskade: forsinket elimination forlænger og forstærker effekten
Benzodiazepin er førstevalg ved agitation, hypertermi og hypertension. Aktiv køling ved kerne-temp > 39 °C. Beta-blokker generelt undgås (uopponeret alfa-effekt).
Indikationer for intensiv
Kerne-temperatur > 39 °C
Kramper, status epilepticus
Brystsmerter, ischæmi-tegn på EKG
Rhabdomyolyse med CK > 5.000
Svær agitation der ikke responderer på benzo
Fælder
Lisdexamfetamin er prodrug. aktiveres i blod, ikke i GI. Aktivt kul har mindre effekt
Depotformuleringer (Concerta®) har forlænget toksicitet, op til 24 t
Hypertermi let overset. Mål kerne-temperatur, ikke axillært
Kombi med MAOI er meget farlig (hypertensiv krise)
Smertestillende og opioider
Toksisk dosis
Klassisk tærskel: ≥ 7,5 g eller ≥ 150 mg/kg ved akut indtag
Nyere internationale guidelines (UK MHRA 2012) anvender lavere tærskler og bredere udredningskriterier. Konferer altid Giftlinjen ved tvivl
> 30 g eller > 350 mg/kg: "massiv overdose". Alternativt NAC-regime
Repetitiv overdosering: gentagne sup-toksiske doser inden for 24 t kan også være skadelig
Toksidrom
Fase 1 (0–24 t): Asymptomatisk eller mild kvalme/opkast. Patient ser typisk frisk ud
Fase 2 (24–72 t): Højre øvre kvadrant-smerter, ALAT-stigning, INR-stigning
Fase 3 (72–96 t): Maksimal hepatotoksicitet. Gulsot, encefalopati, koagulopati, hepatorenal svigt, mulig død
Fase 4 (4–14 dage): Restitution eller terminal leversvigt
Monitorering
4 timer fra indtag: Mål serum-paracetamol. Før 4 t er måling upræcis
Rumack-Matthew nomogram bestemmer NAC-indikation ved engangsindtag inden for 24 t
Indtag > 8 t siden: Start NAC empirisk, mål alligevel niveau
Repetitiv eller ukendt tidspunkt: Start NAC ved klinisk mistanke
ALAT, AST, INR, kreatinin, blodsæke, blodgas hver 12. T
Antidot
N-acetylcystein (NAC). Standard 21-timers IV-regime (Prescott) eller 12-timers regime efter lokal protokol. Bedst effekt inden for 8 timer fra indtag, men gives også sent. Giftlinjen rådgiver om regime og varighed. Aktivt kul ved fremmøde inden for 1–2 timer.
Indikationer for intensiv
King's College: pH < 7,3 efter væskeresuscitation
King's College: INR > 6,5
King's College: kreatinin > 300 μmol/L
King's College: grad III–IV encefalopati
Alle ovenstående: lever-transplantations-vurdering
Lactat > 3,5 mmol/L efter resuscitation
Fælder
Asymptomatisk første døgn. Uden måling overser man halvdelen af de farlige
Paracetamol findes i mange kombinationspræparater (Treo®, Kodimagnyl®, hostemixturer)
IV-paracetamol (Perfalgan®) har samme toksicitet som PO ved over-dosering
Alkoholikere har sænket tærskel pga. cYP2E1-induktion og glutathiondeficit
Børn klarer relativt høje doser bedre end voksne pga. øget sulfaterings-kapacitet
Methadon: Lang QTc, lang halveringstid (op til 60 t), forsinket toksicitet
Tramadol: Kramper (ofte allerede ved terapeutiske doser), serotonergt syndrom
Fentanyl: Hurtig effekt, ofte stiv brystkasse, høj letalitet
Buprenorphin: Partiel agonist med loft-effekt. Isoleret OD giver oftest mild respirationsdepression. Klinisk problematisk OD ses typisk ved kombination eller præcipiteret abstinens efter naloxon. Højere naloxon-dosis kan være nødvendig
Monitorering
RF, SpO&sub2;, bevidsthedsniveau (kontinuerligt)
EKG (især methadon. QTc)
Temperatur
Røntgen-thorax ved mistanke om aspiration eller lungeposiskœdem
Observation 12–24 t (længere ved methadon, depot, kombi)
Antidot
Naloxon. Titreres for at undgå abstinens. Konferer Giftlinjen om infusion ved langtidsvirkende opioid (methadon, buprenorphin). Naloxons halveringstid (60–90 min) er kortere end de fleste opioider. resedation kan ske. Buprenorphin: højere naloxon-dosis ofte nødvendig.
Indikationer for intensiv
RF < 8 trods naloxon-respons (længerevarende overvågning)
Behov for naloxon-infusion
Aspirationspneumoni, lungeposiskœdem
Kramper (tramadol)
QTc-forlængelse (methadon)
Kombi med benzo, alkohol, pregabalin. Lavere tærskel
Fælder
Methadon: Forsinket toksicitet 4–24 t pga. lang halveringstid; QTc-monitorering essentiel
Tramadol: Kramper kan være initialsymptom; lavere tærskel ved kombi med SSRI
Buprenorphin: Standard naloxon-dosis ofte utilstrækkelig. Brug højere dosis
Fentanyl-pleister: Høj-dosis depot. Fjern pleisteren, men toksicitet vedvarer fra hudens reservoir
Naloxon-induceret abstinens kan udløse voldsom agitation hos kroniske brugere. Titrer langsomt
Codein omdannes til morfin via CYP2D6. Ultrahurtige metabolisatorer kan få uventet høj morfin-effekt
Andre hyppige præparater
Toksisk dosis
Propranolol > 1 g: alvorlig forgiftning
Propranolol > 3 g: livstruende
Metoprolol mindre membranstabiliserende, men kardiotoksicitet alligevel ved store doser
Atenolol vandopløseligt, mindre CNS-penetration men bradykardi/hypotension stadig
Kan være asymptomatisk første time, derefter hurtig forværring
Monitorering
Kontinuerlig EKG. QRS-bredde, rytme
BT, hjertefrekvens
Blodsæke (hypoglykæmi)
Bevidsthedsniveau
Blodgas, elektrolytter, kreatinin
Antidot
Glucagon reverserer effekten via β-receptor-uafhængig cAMP-stigning (Giftlinjen rådgiver om regime). Natriumbikarbonat ved propranolol-induceret QRS-breddning. HIET (høj-dosis insulin og glukose) ved kardiogent shock. Atropin sjældent tilstrækkelig.
Indikationer for intensiv
Bradykardi der ikke responderer på atropin
Hypotension der kræver pressor
QRS > 100 ms (propranolol)
Kramper
Bevidsthedsfald
Hypoglykæmi der kræver glukose-infusion
Fælder
Propranolol penetrerer CNS. Kramper og koma kan være tidlige tegn
Standard pressor (noradrenalin) ofte utilstrækkelig. Konferer kardiolog/intensiv
Calcium-antagonist-OD ligner klinisk. Medicinhistorik er afgørende
Hypoglykæmi let overset. Mål blodsæke rutinemæssigt
Toksisk dosis
Promethazin > 1 g: svær forgiftning
Hydroxyzin > 1 g: svær forgiftning, QT-risiko
Letalitet ved monointoks lav hos voksne, højere hos børn
Sedation (samtidig. Kan være forvirrende klinisk billede)
Kramper
QT-forlængelse, torsade ved høje doser
EPS (sjældent)
Monitorering
EKG: QTc
Bevidsthedsniveau, temperatur
BT, P
Observation 6–12 t
Antidot
Physostigmin kan overvejes ved ren anticholinerg forgiftning (kontraindiceret ved usikker blandings-OD, TCA-OD eller arytmi-risiko). Benzodiazepin ved kramper og agitation. Aktiv køling ved hypertermi.
Indikationer for intensiv
QTc > 500 ms eller arytmi
Kramper
Svær hypertermi
Svær agitation der ikke responderer på benzo
Fælder
Anticholinerg ileus kan forsinke absorption. Toksicitet kommer sent
Hypertermi let overset. Mål kerne-temperatur
Promethazin findes i mange håndkøbs-hostemixturer. Akkumulation ved kombi
Snæver margin. Selv 2–3x terapeutisk dosis kan være alvorlig
Toksidrom
Verapamil og diltiazem (non-dihydropyridiner): Bradykardi, AV-blok, hypotension, kardiogent shock
Amlodipin og nifedipin (dihydropyridiner): Refleks-takykardi (initialt), markant vasodilatation, hypotension
Hyperglykæmi (svækket insulinfrigørelse). Markør for svær toksicitet
Bevidsthedsfald sekundært til hypoperfusion
Tarmischæmi, laktacidose, nyresvigt ved langvarig hypoperfusion
Monitorering
Kontinuerlig EKG. AV-overledning, rytme
BT (invasiv ved instabilitet), hjertefrekvens
Blodsæke (hyperglykæmi som markør)
Laktat, blodgas, kreatinin
Observation 24 t ved depotpræparater
Antidot
HIET (høj-dosis insulin og glukose) er hjørnestenen ved kardiogent shock. Giftlinjen rådgiver om regime. Calciumgluconat IV initialt. Glucagon og atropin sjældent tilstrækkelig. Lipidemulsion (intralipid) ved refraktært shock, særligt verapamil. Pressor (noradrenalin, adrenalin).
Indikationer for intensiv
Bradykardi der ikke responderer på atropin
Hypotension der kræver pressor eller HIET
AV-blok II–III
Hyperglykæmi > 15 mmol/L (markør for svær toksicitet)
Alle med OD af depotpræparater: minimum 24 t monitorering
Fælder
Depotpræparater giver forsinket toksicitet op til 18–24 t. Patient kan være asymptomatisk ved fremmøde
Beta-blokker-OD ligner klinisk. Medicinhistorik er afgørende
Standard pressor utilstrækkelig. HIET ofte nødvendig
Hyperglykæmi misfortolkes som stress-respons. Det er en toksicitetsmarkør
Whole bowel irrigation kan overvejes ved depotpræparater (konferer Giftlinjen)
Toksisk dosis
Warfarin: Engangs-OD selv ved store doser sjældent akut farlig (effekt 24–72 t)
DOAK: Effekt umiddelbar, men typisk reversibel ved understøttelse
Risiko proportional med blødningskilder (skørhed, GI-ulcera, traume)
Kritisk: intrakraniel blødning (lav tærskel for CT-cerebrum ved hovedpine, neuro-tegn, fald)
Anæmi, shock ved store blødninger
Warfarin: forsinket INR-stigning 24–72 t
DOAK: anti-Xa-aktivitet umiddelbart efter indtag
Monitorering
Warfarin: INR ved fremmøde + efter 24 og 48 t
DOAK: Anti-Xa-aktivitet (apixaban, rivaroxaban, edoxaban) eller dilueret trombintid (dabigatran). Lokal tilgængelighed varierer
Hgb, trombocytter, kreatinin (DOAK-elimination)
Klinisk blødnings-screening, neuro-status
CT-cerebrum ved hovedtraume eller neuro-symptomer
Antidot
Warfarin: K-vitamin PO/IV ved INR > 5 eller blødning. Protrombinkomplex-koncentrat (PCC, Octaplex®) ved kritisk blødning. Dabigatran: idarucizumab (Praxbind®). Apixaban og rivaroxaban: andexanet alfa (Ondexxya®) hvor tilgængeligt, ellers PCC. Aktivt kul ved fremmøde inden for 2 t (dabigatran). Hæmodialyse: kun dabigatran (lille distributionsvolumen).
Indikationer for intensiv
Intrakraniel blødning
Kritisk blødning der kræver transfusion eller antidot
Hypovolæmisk shock
Behov for kontinuerlig anti-Xa-monitorering
Fælder
Warfarin-OD ser harmløs ud ved fremmøde. INR stiger sent, blødning kan komme dage senere
DOAK uden tilgængelig anti-Xa-måling: klinisk vurdering styrer
Dabigatran-elimination forlænget væsentligt ved nyresvigt
Tranexamsyre kan være supplerende ved svær blødning. Kompenserer ikke for antikoagulationen alene
Samtidig SSRI, NSAID eller antitrombotika øger blødningsrisikoen markant
Toksisk dosis
Insulin: Selv få enheder kan give hypoglykæmi hos ikke-diabetikere; langtidsvirkende har forlænget effekt
Sulfonylurea > 2–3x døgndosis: markant hypoglykæmi-risiko, kan vare 24–72 t
Metformin > 5 g: laktacidose-risiko, særligt ved nyresvigt
Blodsæke hver 1.–2. Time, længere ved sulfonylurea (op til 72 t)
Blodgas, laktat (metformin)
Kreatinin, elektrolytter
Bevidsthedsniveau
Sulfonylurea: indlæggelse minimum 24 t selv ved asymptomatisk indtag
Antidot
Hypoglykæmi: Glukose IV (50 % bolus, derefter 10 % infusion). Sulfonylurea-OD:octreotid (somatostatin-analog) blokerer insulinfrigørelse. Effektiv ved refraktær hypoglykæmi (konferer Giftlinjen). Glucagon ved manglende IV-adgang. Metformin-laktacidose: Hæmodialyse ved pH < 7,1 eller laktat > 20 mmol/L.
Indikationer for intensiv
Refraktær hypoglykæmi der kræver kontinuerlig glukose-infusion
Metformin-induceret laktacidose (MALA) med pH < 7,2
Bevidsthedsfald
Behov for dialyse
Fælder
Sulfonylurea-hypoglykæmi recidiverer. Minimum 24 t monitorering, længere ved langtidsvirkende (glimepirid)
Glukose-bolus alene ikke tilstrækkelig ved sulfonylurea. Kan paradoksalt stimulere yderligere insulinfrigørelse
Langtidsvirkende insulin (glargin, degludec) har effekt op til 42 t
Metformin alene giver ikke hypoglykæmi. Mistanke søges andetsteds ved hypoglykæmi
GLP-1-analoger: opkast og dehydrering hyppigere problem end hypoglykæmi i monoterapi
Ingen præparater matcher søgningen.
Kombinations-opslag. Generel litteratur om kombinationer af medicin og rusmidler: interaktioner, toksidromer og kendte bekymrings-mønstre. Værktøjet leverer ikke patient-specifik vurdering.
Vælg 2 eller flere substanser. Konferer Giftlinjen (82 12 12 12) ved konkret klinisk vurdering.
Valgte substanser 0
Vælg 2 eller flere substanser nedenfor.
Søg i:
📚Kilder & referencer
Fact-tjekkede kilder for de centrale toksikologiske informationer i værktøjet. Specifikke doser, kriterier og tærskler er verificeret mod aktuelle reviews, guidelines og primær-litteratur. Ved tvivl: konferer Giftlinjen 82 12 12 12.
Konferer altid Giftlinjen (82 12 12 12) før behandling. Værktøjet er klinisk reference og støtte til opkaldet, ikke en erstatning. Toksiske tærskler er orienterende; individuel risiko afhænger af alder, vægt, komorbiditet, tolerance og blandingsforgiftning. Antidot-doseringer er bevidst udeladt og aftales med Giftlinjen.
Om dette værktøj
Formål
Dette værktøj er et litteratur-opslagsværk til sundhedspersonale. Det samler generel toksikologisk information om medicin, rusmidler og kendte kombinations-mønstre fra peer-reviewet litteratur, guidelines og anerkendte kliniske referencer.
Hvad værktøjet IKKE er
Det er ikke et certificeret medicinsk udstyr og er ikke beregnet til brug af lægmænd.
Det laver ikke patient-specifik risikovurdering, der er intet patient-input (alder, vægt, nyrefunktion m.v.).
Det diagnosticerer ikke og giver ikke behandlingsanbefalinger for konkrete patienter.
Det erstatter ikke Giftlinjen, klinisk skøn eller specialistkonference.
Tilsigtet brug
Hurtig opslag i litteraturen om enkeltstoffer (toksiske tærskler, klassiske toksidromer, kendte risici) og om kendte kombinations-mønstre mellem flere stoffer. Tænkt som forberedelse til opkald til Giftlinjen og som reference i kliniske diskussioner.
Tilsigtede brugere
Læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale med klinisk uddannelse. Værktøjet forudsætter klinisk forståelse for kontekst og kritisk vurdering af informationen.
Datakilder
Informationen er kurateret fra peer-reviewet litteratur, EXTRIP-guidelines, FDA/EMA Drug Safety Communications, NPIS UK (TOXBASE), LITFL, StatPearls, EmCrit IBCC, pro.medicin.dk og lærebogslitteratur. Komplet kildeliste fremgår under fanen "Kombinations-opslag".
Begrænsninger
Litteraturen er ikke udtømmende, særligt for nye psykoaktive stoffer (NPS) og sjældne kombinationer.
Information om dosis-respons, tærskler og kombinations-effekter er forbundet med betydelig individuel variation.
Værktøjet opdateres periodisk men kan halte efter den nyeste litteratur.
Brugeren har det fulde kliniske ansvar for vurderinger og beslutninger truffet i forbindelse med konkrete patienter. Værktøjet stilles til rådighed "som det er" uden garanti for fuldstændighed eller fejlfrihed.